fredag den 29. marts 2013

Bagedyst i Hjørring

Så nåede den store bagedyst til sin ende, og sikke en fed oplevelse at være en del af... 

Det var første gang Hjørring prøvede kræfter med sådan et arrangement, og man må kalde det vellykket når de forventede omkring 30 deltagere men endte på over 60...

Ideen i dysten var at der var fire kategorier: Unge under 16 år, Påske, Kreativ og Smag

Under hver kategori ville der blive udtrukket hhv. 1., 2. og 3. plads 

Både jeg selv og min datter Emilie på 8 år var tilmeldt konkurrencen og brugte dagene op til på at bage, lave fyld, lave pynt osv. et stort arbejde som selvfølgelig primært kunne fungere fordi vi var så heldige at det var i vores påskeferie :) 

Emilie valgte at hendes kage skulle være en skovbund med blade, svampe og pindsvind.

Den så ud som følgende:


Kagen var en Æble/kanel kage med fyld af dumlecreme og smurt op med nutella smørcreme, dommerne var meget imponerede og hun fik en RIGTIG FLOT 2. plads i kategorien: Unge under 16 år.



Dermed vandt hun et gavekort på 500 kr. til Hjørrings butikker.


Jeg selv havde valgt at min kage skulle være en rigtig påske kage... Jeg brugte lang tid på at spekulere over hvordan den skulle se ud... men det blev som det ses her. 


Begge kager består af lyse (vanilje) bunde, den nederste er med jordbærmousse og marabou daim creme, den øverste er med jordbærmousse og after eight creme (MUMS!) - begge kager er smurt op med nutella smørcreme... 
Ligesom min skønne datter var jeg så heldig at blive placeret på en 2. plads, dog i påskekategorien og vandt ligeledes et gavekort på 500,-

Vi var utrolig tilfredse med resultatet af dagens konkurrence og er helt klart med på at deltage hvis der bliver lignende igen :) 

1 kommentar:

  1. Det var helt fortjent!. Det var nogle super fine kager begge to, og det blev også belønnet :-)

    SvarSlet