fredag den 16. august 2013

Dåbskager Isaac

Lille Isaac skulle døbes og da han er halvt fransk og halvt dansk måtte dette gerne fremgå af den ene kage. Den anden kage skulle være mere babyrelateret og tog derfor udgangspunkt i data fra da Isaac blev født..

Det er super fedt at få lov at udfordre kreativiteten med noget så anderledes som den lille havfrue, triumfbuen osv. øvelse gør mester - satser jeg på. Havde ihvertfald diverse konflikter med frk. havfrue under vejs :) 

Begge kager var chokoladekage, den ene med hindbær mousse og den anden med tobleronecreme. 

Ribsgelé

Denne ryger uden for kage kategorien, men det er dog stadig noget som produceres i køkkenet :) 

Har aldrig før prøvet at lave noget med al den herlige frugt vi har i haverne, men er da blevet klogere nu, og disse herligheder skal fremover udnyttes...

Faktisk har jeg altid sammenkædet det at være rigtig husmor - som ens egen mor eller bedstemor - med at kunne lave marmelade, gelé ol. og jeg synes det er en skam at de ting forsvinder mere og mere i dag 

Jeg vil ikke her give nogen egentlig opskrift, da jeg er bundet af ophavsret, men jeg vil henvise til den grønne syltebog fra tørsleffs som kan købes i mange supermarkeder.
Jeg har fulgt opskriften herfra og er meget godt tilfreds med resultatet. 


Jeg blev dog meget overrakset over den mængde jeg ente med at stå med, tror jeg snart må ud og investere i en større gryde, da det bliver halv avanceret at have det delt i to gryder.
Og mon så ikke også der kommer en saftkoger og en saftsi på ønskesedlen :) 


Ud af 2335 g Ribs fik jeg 2 Liter saft og det gav mig 14 glas med ribsgelé 

For at sætte det i perspektiv vil jeg pointere at jeg har brugt 20,- på sukker, ribsene er nogle jeg har fået, atamon bruges der så lidt af, men lad os sige 2,- så er der vandet kender ikke vandpriser men lad os bare sige 10,- for de par deciliter, glassene er samlet gennem husholdningen og strømmen kan jeg ikke sætte pris på. Men for noget der ligner 32,- fik jeg 14 glas gelé og så kan man jo lure hvad det koster i butikkerne :) samtidig med at her kan jeg stå indefor hvad glasset indeholder ;)


Jeg brugte en stofble som saftsi da jeg som nævnt ikke ejer dette

John 30 år

Faren til mine børn blev 30 år i januar, hvilket blev fejret med stor have telt fest for et par uger siden... Det kræver selvfølgelig et lille indslag på den kreative kage front..

Gæsterne var inviteret til kaffe/kage om eftermiddagen med efterfølgende pattegris til aften, så vi blev enige om at en stor og tung fondant kage ikke ville være det oplagte valg...

Her følger hvad kage-frugt bordet bestod af :-)



Lad os træde et skridt nærmere og se på herlighederne...

Først var der mit jomfru-eksperiment med at lave noget ud af frugt, og det er bestemt ikke sidste gang. 

Vandmelonen er udhulet med en melon-baller hvormed jeg fik de fineste melon kugler jeg kunne sætte på spydene. derefter er der lavet huller til grillens ben. Benene er lavet af bladselleri. Herefter er der brugt sorte vandperler som kul (disse går igen gennem bordpynten og lignede til forveksling meget godt) og grillspydene har skabt risten og sat låget fast på siden. Dertil er lavet en masse grill-frugt-spyd som passer til vores frugt grill.

Så var der Hotdogs, hvorfor ikke :) brødene er bagt af banankage i en form købt for 60,- i A-Z - pølserne er romkuglemasse som er trillet og lagt på køl natten over, hvorefter de er rullet i rød fondant, og sennep er en stribe fondant. 

Sidst men ikke mindst skulle der selvfølgelig også være burger. Burgerbollerne er bananmuffins som er skåret igennem. Salat og ost er fondant og bøffen er brownies som er stukket ud med en cirkeludstikker. Og et lille drys sesam på toppen, så kan det jo næsten ikke blive bedre :) 



Banankage

Mon ikke det er blevet tid til endnu en opskrift, denne gang en fra min egen kogebog som altid er et hit - banankagen med eller uden chokolade alt efter interesse selvfølgelig :) 

Ingredienser 
  • 6 æg
  • 340 g sukker
  • 4 tsk vaniljesukker 
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 200 g afkølet smeltet margarine eller flydende margarine
  • 3 moset bananer 
  • 1 pk hakket mørk chokolade (kan undlades)
Fremgangsmåde

Pisk de hele æg med sukker og vanilje til en luftig masse
Bland mel og bagepulver og vend det i dejen skiftevis med margarine
Vend moset bananer og chokolade i

Kom dejen i et smurt fad og bag ca. 55 minutter ved 175 grader

NB: tiden variere afhængig af dejmængde/størrelse på bageform 

Held og Lykke

En held og lykke kage til Yasmin 

Bestående af chokoladekage med citronmousse og tobleronecreme smurt op med nutella smørcreme