torsdag den 16. maj 2013

Kurvemønster med fondant

Så blev det tid til at lave en kagekurv og dermed en how to på hvordan man kan få en kage til at ligne en kurv... Det kan egentligt gøres på to måder, med icing/smørcreme og tyl, eller med fondant - den jeg har lavet i denne omgang er med fondant. 

Advarsel: Dette er et puller arbejde :o) 


Først ruller man nogle 'pølser' som ca. har kagens højde - man kan altid holde det op foran og markere for derefter at skære dem til. 

Så beslutter man sig for hvor brede de tværgående skal være, jeg sad og prøvede mig lidt frem og lavede en 'skabelon' i fondant som jeg holdt mig til resten af vejen - så er der ellers bare om at gå igang med at lave en masse af dem og gerne sætte dem på løbende for at de små fondant stykker ikke bliver for tørre. Vælger man at skære dem alle på en gang kan man dække dem med plastik. 

Og videre med mønsteret - håber det fremgår hvordan de tværgående placeres da det er lidt svært at forklare :)

Vupti - efter en del tid her første gang - var jeg færdig hele vejen rundt..

Til kanten i toppen af kurven trillede jeg to lange pølser som jeg snoede

Her er kanten sat på og så kan den ellers pyntes som man ønsker det. Eksempler kan være den jeg lavede: Strikkekurv, det kan være en kurv til dyr, en kurv med blomster, en påskekurv - kun fantasien sætter grænser

Det er en god idé at have for øje at det ikke er irrelevant hvor mange diagonale pølser man har - for at mønsteret går op - det opdagede jeg da jeg var næsten færdig :D

Er det en kage med flødefyld skal man huske at den helst ikke skal stå i stuetemperatur for længe - så en god idé kan være at gøre det etapevis - det kan også være til fordel for arbejdet at smørcremen får lov at stivne lidt op igen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar